Paul Pogba har måske noget at skulle sige, når der skal hentes nye spillere til Manchester United. Han har i hvert fald udtalt, at han gerne ser en tidligere holdkammerat trække en rød United-trøje over hovedet og det er ikke hvem som helst.

Af David Paris 

Den franske midtbanespiller Paul Pogba lægger pres på de øverste chefer i Manchester United efter han, ifølge det engelske medie Goal.com, ikke lægger skjul på, at han meget gerne ser Paris Saint-Germain højre back Serge Aurier på Old Trafford.

Højrebacken fra Elfensbenskysten har fortalte den franske hovedstadsklub, at han ønsker at prøve nye græsgange af og han ønsker, at det sker inden næste sæson starter. Klubben har nemlig allerede sikret sig en nye højreback, nemlig den tidligere Barcelona-spiller Dani Alves og Aurier ser sig af den grund overflødig.

Ifølge førnævnte avis har The Red Devils, som Manchester United også kaldes, officielt meldt deres interesse i forsvarsspilleren, men klubben fra Premier League skulle angiveligt få konkurrence fra Juventus, men også London-klubben Tottenham, der netop har solgt deres højreback, Kyle Walker, til rivalern fra Manchester City.

Egentlig har United-træner Jose Mourinho en højreback i Matteo Darmian, men på grund af svingende præstationer går rygterne om, at den tidligere Roma-spiller bedre kan lide miljøet i Italien og derfor gerne vil tilbage. Her har Juventus meldt deres interesse i spilleren.

Aurier, der spillede 21 kampe for PSG sidste sæson er altså interessant for mange klubber og det er spændende at se, hvor han lander.

Hans træner i den franske klub fortæller følgende om situationen: ” Jeg har talt med Aurier og jeg sagde, at jeg ønskede at han blev i klubben. Han svarede, at han for enhver pris ville væk for klubben, men at han skulle bruge tid til at finde sin næste arbejdsgiver.