Der er meget få fodboldspillere der er tæt på at være værd den gyldne sum af 1 milliard kroner. Det eneste eksempel er Neymar, der blev købt i sommers for godt og vel halvanden milliard kroner.
AF KRISTIAN PARIS
Nu udtaler den anden dyreste fodboldspiller i historien, Paul Pogba, der skiftede fra Juventus til Manchester United i sommeren 2016 for omkring 900 millioner danske kroner. Han mener nu, at der dog er en anden spiller i verden, der er mindst lige så meget værd som ham selv.
I et interview med den britiske avis the Evening Standard slår den franske landsholdsspiller fast, at han mener, at hans engelske Premier League kollega Dele Alli er værd omtrent det samme som ham selv – nemlig hele 1 milliard danske kroner.
– Medierne er ligeglade med mig nu. Det er godt, for det eneste jeg bekymrer mig om er fodbold. De har mere fokus på de andre dyre fodboldspillere. Fx Neymar, slår den 24-årige United spiller fast.
– Neymar handlen er speciel for mig, for nu kigger medierne og journalisterne ikke længere på mig mere. De kigger ikke på prisskiltet, de kigger mere på mine præstationerne på banen. Det er jo det, der betyder noget.
Spurs hentede føromtalte Dele Alli fra MK Dons tilbage i 2015 for omkring 50 millioer kroner. Siden da har han været vanvittig stabil og yderst velspillende. Landsholdsspilleren har spillet så godt, at han er blevet sat i forbindelse med selveste Real Madrid, og at han er blevet vurderet til omtrent 1 milliard danske kroner.
Indtil videre i denne sæson har Alli været involveret i 11 mål i 17 kampe i alle turneringer for Tottenham. Det betyder, at han har hjulpet Tottenham til at føre Champions League gruppen foran Dortmund og REal Madrid, og ligge nummer 7 i ligaen.