Manchester United-spilleren Paul Pogba tjener rigtig mange penge. Det er vist ingen hemmelighed. Ifølge en ny undersøgelse tjener han faktisk cirka 736 gange så mange penge som en gennemsnitlig United- eller City-fan.
Af David Paris
Den gennemsnitlige Manchester United-fan tjener 393 engelske pund, hvilket svarer til omkring 3480 kroner om ugen. Det samme er næsten tilfældet med City-fans; den gennemsnitlige kan dog hæve omkring 3900 kroner om ugen. En gennemsnitlig United-spiller tjener 111.000 engelske pund om ugen, altså knap en million kroner.
Det betyder med andre ord, at en gennemsnitlig United-spiller tjener omkring 282 gange så meget som en gennemsnitlig fan af selv samme hold. Disse tal giver klubben fra den røde del af Manchester en plads i top tre over den største forskel mellem løn på spillere på et hold og fans af samme hold. Udover The Red Devils, som klubben også kaldes findes Barcelona og Real Madrid også i top treen, mens City har fået en fjerdeplads.
Det betyder også, at en gennemsnitlig United-tilhænger tjener meget mindre end Paul Pogba, der nok ikke kan indgå i kategorien med navnet ‘gennemsnitlig’. Faktisk tjener den franske landsholdsspiller, der kom til klubben i sommer fra Juventus, ikke mindre end 736 gange så meget som en United-supporter. Han kan nemlig 2,5 millioner kroner i banken hver eneste uge.
Sammenligningsvis har naboerne fra den blå del af Manchester også nogle tunge drenge i løn-budgettet. Spillere som Yaya Toure og Sergio Aguero tjener angiveligt, hvad der svarer til 1,9 million kroner om ugen.
Tallene kommer fra det engelske analyse institut Deloitte, der skriver, at de to Manchester-klubber er ansvarlige for cirka 50% af den samlede stigning i indtægt i Premier League, som udgjorde cirka 3,6 milliarder kroner.