Af Anders Lang Jensen

Ifølge en række kilder kan colombianske James Rodriguez og walisiske Gareth Bale være på deres vej til engelske Manchester United.

Portugisiske Jose Mourinho er efter sigende desperat efter at hente flere store stjerner ind til sit United-mandskab, der skal forbedre denne sæsons præstationer hjemme i ligaen markant til næste sæson. The red devils er ifølge engelske Daily Star klar til at smide £127m efter de to stjerner. Altså 1,1 mia. danske kroner.

Manchester United er rygtet stærkt interesserede i begge offensivstjernerne fra Real Madrid den seneste tid. Særligt colombianske James ligner en færdig mand på Bernabeu, og United har på rygtebasis været nævnt som den mest realistiske fremtid for den offensive midtbanespiller.

Photo by Rob Newell – CameraSport via Getty Images

James er ifølge avisen ikke glad i den spanske hovedstad, hvor spilletiden ikke er prangende for den tidligere Monaco-spiller. Ledelsen i kongeklubben i Madrid er altså ikke afvisende overfor en handel, der sender James væk fra den spanske gigant.

Samtidig er britiske Gareth Bale ramt voldsomt meget af skader, og det synes overhovederne på Bernabeu, angiveligt ikke længere er godt for truppen. Derfor vil man finde en løsning og sende Bale væk fra klubben, og modsat en del penge kommer ind i kassen den anden vej.

Photo by Angel Martinez/Real Madrid via Getty Images

Mulighederne er altså åbne for Jose Mourinho, der holder et skarpt øje med situationen i den spanske storklub.

Som erstatninger nævnes Chelsea-stjernen Eden Hazard, der over en længere periode er rygtet mod sydlige himmelstrøg. Hvis Bale smutter, er det sandsynligt at Uniteds rivaler fra Chelsea, mister deres store stjerne.