Juventus har netop været i gennem noget af det sværeste i fodbold. De har tabt en finale – og det stort og rimelig utvetydigt. Nu handler det om at holde ferie og bygge på inden den nye sæson begynder.
AF KRISTIAN PARIS
Det betyder, at Juventus måske ønsker at forstærke den ellers så berømte defensiv, der tidligere har været det forsvar, der har lukket aller færrest mål ind i Serie A.
Det gøres blandt andet ved at have en god keeper, og lige på den position vil Juventus måske gerne gardere sig yderligere – på trods af de altså har verdensklassekeeperen Buffon, der har stået på aller højeste niveau i over tyve år, og ofte betragtes som en af de bedste målmænd i historien.
Og Buffon er jo heller ikke helt ung mere, han er netop fyldt 39 i kølvandet på sin 1000 kamp i karrieren. Derfor giver det god mening, at Torino klubben kan være ude efter en afløser for den legendariske spiller.
Sky Sports kæder nemlig Serie A-mestrene sammen med Arsenals polske målmand Wojcieh Szczesny.
Juventus er næsten sikker på at skrive under med polakken på en firårig aftale, der sikrer landsholdsspilleren 35 millioner om året.
Szczesny har de seneste to sæsoner været udlejet til Roma, og her har slået sit navn fast som en af de ultimativt bedste målmænd i ligaen, hvorofr han også ses som en ideel afløser for Buffon.