Det er før sent, at handler er røget i vasken, fordi klubber ikke har haft den fornødne dokumentation på plads, før transfervinduet har smækket i.
Man skulle næsten ikke tro, det kunne lade sig gøre. Men det kan det tilsyneladende. For selvom en fodboldklub i den moderne fodboldverden ofte har mange transfers undervejs i et transfervindue, så er det altså ikke lige hver gang, at skifterne går efter bogen.
Det er før sket, at handler er røget i vasken, fordi klubber ikke har formået at skaffe den nødvendige dokumentation, og have den i hænde, før transfervinduet smækker i.
Desværre er Kasper Schmeichels klub, Leicester City, nu havnet i disse vanskeligheder.
Det var i de allersidste timer af transfervinduet, at Leicester nåede at få en aftale i hus med Sporting Lissabons stjerneprofil, Adrien Silva.
Transferen kan dog vise sig at have gået lidt for hurtigt for PL-klubben.
Footy Accumulators kan nemlig melde, at FIFA har afvist den tilsendte dokumentation, hvilket kan komme til at koste Silvas deltagelse i Premier League det første halvår, da klubben skal indsende ny dokumentation, når transfervinduet atter åbner en gang til januar.