I denne Premier League-sæson har vi hørt alt for meget om, hvor gode spillere som Harry Kane, Dimitri Payet og Jamie Vardy er. Vi synes her på fodboldspilleren.dk, at det har taget overhånd vi vil derfor i denne artikel, der består af fire sider, hædre én spiller fra hver Premier League-klub, som vi synes fortjener mere kredit og opmærksomhed og anerkendelse.
Af David Paris
Og vi starter naturligvis i alfabetisk order med AFC Bournemouth og deres venstreback Charlie Daniels.
Charlie Daniels er en vaskeægte publikumsfavorit for AFC Bournemouth-fansene, der har elsket venstrebacken siden debuten 2012 på et tidspunkt, hvor klubben gjorde sig i League One. Daniels har været med til flere oprykninger og med tre mål og assists i sæsonen har Daniels sit til endnu en sæson i Englands bedste fodboldrække.
2. Arsenal – Nacho Monreal
Da den spanske forsvarsspiller Nacho Monreal kom til Arsenal fra Malaga i 2013, var der ikke mange der havde hørt om ham. Wenger forklarede ham som en god og solid spiller, der altid opfyldte sine pligter og opgaver. Det har han så sandelig gjort i denne sæson, hvor han har været en af The Gunners vigtigste spillere. Han har holdt den anden venstreback i truppen, Kieran Gibbs ude af holdet, og til tider har han faktisk også dækket midterforsvarspositionen.
3. Aston Villa – Fasene
I en sæson, hvor Aston Villa som helhed har fejlet fælt og endt som en af de dårligste hold nogensinde i en Premier League, giver det ingen mening, at vælge en uhædret helt fra denne klub. Alle spillere, fra Brad Guzan på mål til Gabriel Agbonlahor i angrebet har været, på godt dansk, pisse elendige.
Vi har af den grund valgt Aston Villa-fansene som klubbens uhædrede helt fra denne sæson og det med god grund. Knap 29.000 har støttet holdet uge efter uge, velvidende at de formentlig skulle vandre hjem med endnu et nederlag i bagagen.
4. Chelsea – John Obi Mikel
Da Guus Hiddink var i Chelsea for godt syv år siden, var han stor fan af den nigerianske midtbanespiller John Obi Mikel. Han fik en del spilletid trods sin daværende unge alder, og derfor var det heller ikke nogen overraskelse, at Mikel syv år senere ville være en succes under selvsamme træner. Vi synes helt klart den defensive midtbanespiller fortjener mere hæder end han har fået hidtil. Derudover nævner flere eksperter og kommentatorer, at han var blandt hovedårsagerne til London-klubbens næsten ubesejrede forår i Premier League.
5. Crystal Palace – Damien Delaney
Damien Delaney havde ikke spillet en Premier League-kamp i 10 år, da han rykkede op med Crystal Palace i 2013. Men skulle umiddelbart tro, at Palace-anførerens niveau ville falde med alderen, men han er ligesom en god vin – bliver bedre med årene. Sammen med Scott Dann har ireren udgjort et solidt midterforsvar som nu igennem tre sæsoner har undgået nedrykning, og næste skridt mål vel være europæiske pladser – spørgsmålet er så bare om det bliver i Delaneys tid, for han har rundet 34 år.
Brug piletasterne herunder, hvis du vil videre til næste side