16. Swansea City – Jack Cork
Man kan sige, at Swansea Citys sæson har været delt i to dele. Den første var halvåret ind jul, som virkelig ikke var en særlig god periode, og den anden var efter nytår og her har specielt anfører Ashley Williams og Gylfi Sigurdsson taget æren for det succesfulde forår i Premier League. I begejstringen har man helt glemt den tidligere Southampton-spiller Jack Cork på den centrale midtbane, som simpelthen har været fantastisk i denne sæson.
17. Tottenham Hotspur – Mousa Dembele
Det meste af kreditten for Tottenham Hotspurs gode sæson er tilfaldet guldfuglen Harry Kane, forsvarssklippen Toby Alderweireld og den nyopblomstrede centrale midtbanespiller Delle Alli, der i skrivende stund spiller EM for det engelske landshold. Gennem hele sæson har Mousa Dembele også præsteret på mindst samme niveau som de tre førnævnte, og hvad enten det har været på den offensive, defensive eller centrale midtbane har belgieren løst opgaven i stiv arm. Den eneste plet, på en ellers perfekt sæson, var han en seks spilledages karantæne på grund af et slag i øjnene på en modspiller.
18. Watford – Heurelho Gomes
Angrebsmakkerparet Odion Ighalo og Troy Deeney har taget æren for specielt Watford sidste halvdel af sæsonen, hvor holdet flere gange tog point fra de store hold i Premier League. Ifølge os her på fodboldspilleren.dk skal man ned i den anden ende af banen for at finde manden, der virkelig har båret Watford. Navnet er Heurelho Gomes og han er målmand og 35 år. Gode indgreb og redninger når klubben har haft mest brug for det, er vores ord for Gomes’ sæson.
19. West Bromwich Albion – Claudio Yacob
Bolderobringer og godt solidt forsvarsspil har primært været Claudio Yacobs opgaver på den centrale midtbane sammen med den tidligere Manchester United-spiller Darren Fletcher. Argentineren har gjort det beskidte arbejde for West Bromvich Albion, eller bare WBA, som klubben også kaldes, hvilket sikrede dem titel for det bedste forsvar i ligaen i den nederste halvdel af rækken.
20. West Ham United – Cheikhou Kouyate
Navnet Cheikhou Kouyate er ikke blevet nævnt særlig ofte, når man har snakket om West Ham Uniteds succes, der næsten sikrede dem europæiske fodbold i næste sæson. Mest af alt, er snakken gået med Mark Noble og Dimitri Payet, men faktisk skal den senegalisiske forsvarsspiller også have en stor del af æren. På den centrale midtbane har han beskyttet forsvarsspillerne samtidig med offensive bidrag i form af assists og mål.