Det har ikke været svært at skue, at Leicester har haft lidt problemer på den centrale midtbane i denne sæson. En af de største grunden hertil er, at man har solgt midtbanestjernen N’Golo Kanté til Chelsea.
Dét vil Leicester nu forsøge at rette op på, hvorfor man er gået på jagt hos tyske Rasenballsport Leipzig, hvor den guinesiske midtbanespiller Naby Keita huserer.
Daily Mirror skriver, at Keita er en jagtet mand af Raneiri og Leicester, der gerne vil have den centrale midtbane til at køre på skinner igen.
Leicester har haft svært ved at følge op på de gode præstationer i sidste sæson, og derfor er man gået på jagt i Tyskland, hvor Keita er blevet udset som den spiller, der bedst kan erstatte Kanté.
Det eneste problem i forhold til at hente Keita nu er, at RB Leipzig først i denne sommer hentede Naby Keita fra Red Bull Salzburg, og derfor har guineseren altså stadig tre og et halvt år tilbage af sin kontrakt.
Den 21-årige midtbanespiller har foruden Leipzig og Salzburg også spillet for FC Istres i Frankrig og for Horoya AC i sit hjemland.