GettyImages-508228254

 

Det handler om topfodbold, muligheder og … tro. Stærk tro. Blev du tilbudt en ugeløn på 3.000.000 DKK, hvad ville du vælge? Denne uge bringer engelsk fodbold en historie, der kombinerer begge dele. Ifølge eurosport.co.uk har den nigerianske angriber, Odion Ighalo, afslået et tilbud fra en kinesisk fodboldklub og en ugeløn på 3.000.000 DKK. Gud fortalte ham at det var en dårlig idé.

Ighalo indgik i september 2015 en fem-årig kontrakt med Watford, men den kinesiske klub Hebel China Fortune havde et voldsomt tilbud klar til angriberen; en ugeløn på 3 mio. kroner. Ighalo takkede pænt nej og har efterfølgende udtalt:

”Jeg har lavet 14 mål i Premier League, hvordan kan jeg rejse til Kina nu? Jeg bad til Gud, som sagde, at det ikke var noget for mig, ligegyldig hvor mange penge der var involveret i det. Jeg vidste at Gud ville lede mig. Da jeg takkede nej, tilbød de mig flere penge, næsten £300.000 pr. uge. Jeg fortalte dem at det ikke handler om penge.”

China Super League

Den bedste fodboldrække i Kina anvender adjektivet ’super’ og det er der en grund til. Investorer i denne del af verden lader til at have superkræfter og har nyligt vist muskler, da topspillere som Jackson Martinez, Ramires og Alex Teixeira alle er rykket til Kina’s Super League. De valgte tydeligvis, og i modsætning til Ighalo, penge fremfor europæisk topfodbold.

Ighalo tjener nu omkring 300.000 DKK om ugen på at spille for Watford. Lidt hurtig hovedregning viser at han i løbet af en fem-årig kontrakt i Kina ville have hevet ikke mindre end 780.000.000 DKK hjem på kontoen…

Klik videre og læs en anden god historie der kombinerer fodbold og religion – ved VM i Brasilien 2014, da Tyskland i tillæg til Brasiliens seleҫão også måtte kæmpe mod sort magi.