Det engelske fodboldforbund (FA) har åbnet en sag mod Manchester Citys Martin Demichelis.

Foto: Foto: Clint Hughes/Getty Images

Foto: Foto: Clint Hughes/Getty Images

Argentineren er blevet tiltalt for at have bragt spillet i miskredit i forbindelse med at indgå betting-væddemål.

Det meddeler fodboldforbundet selv på Twitter.

Det vides ikke, hvilke kampe den argentinske forsvarsspiller har spillet på, eller om han har spillet på sine egne kampe.

Vi kan kun forholde os til det faktum, at skulle han spillet på sine egne kampe med det formål at ændre kampens forløb har det været i de to kampe hvor han har været med i startopstillingen, som var ude mod West Ham i 2-2 delingen d. 23. januar og 3-1 sejren hjemme over Everton d. 27. januar.

Ifølge FAs regelsæt er det forbudt for Premier League-spiller at spille på nogen form for fodboldkampe, ligegyldigt hvor de spilles henne i verden.

Det engelske fodboldforbund oplyser, at Martin Demichelis har frem til d. 5. april kl. 17 til at komme med sin egen forklaring på tingene.

Argentineren har i de sidste par dage været hjemme i Sydamerika, hvor han har optrådt for sit landshold. Her sad han på bænken i begge opgør mod henholdsvis Chile og Bolivia.

Martin Demichelis har kontraktudløb med Manchester City d. 30. juni i år.

Læs også: 100-årige Meryem var bange for at dø – så gjorde storklub dette