Liverpool er eftersigende klar til at lade højt-profileret midtbanespiller gå, hvis ikke der kan blive nået til enighed inden så længe. Det skriver the Mirror. 

AF KRISTIAN PARIS 

Kontraktforhandlinger er i øjeblikket i noget af en suppedas med spillere Emre Can og hans agent. Presset øges fortsat på Klopp og resten af bestyrelsen, eftersom de to parter ikke kan nå til enighed.

Emre Can har i skrivende stund kun 1,5 år tilbage af hans kontrakt – det vil sige, den udløber i sommeren 2018. Derfor er det også naturligt, at klubben og spilleren allerede nu er begyndt at snakke sammen om en eventuel kontraktforlængelse. Hvis altså de to parter kan nå til enighed.

Photo by Catherine Ivill – AMA/Getty Images

Og netop det, er der ikke super meget, der tyder på.

Liverpools manager Jürgen Klopp er bestemt glad for hans tyske midtbanespille og vil hellere end gerne forlænge. Dog, kan det vise sig at blive et problem, da Cans agent kræver tyskerens løn fordoblet.

Et krav som Merseyside klubben angiveligt ikke er villig til at opfylde. Can er endnu ikke helt fast mand på Klopps hold, og klubben er ikke villig til at betale ham mere i løn end, han virkelig er værd. Derudover må det siges, at Cans præstationer i den grad har været svingende, hvilket også afspejles i hans tid på bænken.

Derfor meldes der derfor allerede nu om en afsked med den store tysker i sommerens transfervindue. På den måde kan Liverpool måske få en betydelig sum penge.

Der meldes faktisk allerede om interesse fra Juventus, Bayer Leverkusen, Hoffenheim og RB Leipzig, der alle følger situationen i det engelske tæt.

Can kom i 2014 til Liverpool fra Leverkusen, hvor han tilbragte de første seniorsæsoner af karrieren. Han optrådte også for Bayern München første- og andethold.