Manchester United-træneren Jose Mourinho har problemer med resultaterne på fodboldbanen. Derudover er mange af hans spillere chokerede over portugiserens opførsel overfor holdet uden for banen, hvor han undgår alle former for social kontakt med spillerne.
Af David Paris
For bare et par måneder siden så det godt ud i den røde del af Manchester, hvor klubben med United til sidst, holder til. Han havde sikret sig verdens dyreste fodboldspiller, Paul Pogba, nyindkøbet Eric Bailly så ud til at være den nye superstjerne og Kong Zlatan, som han hentede på fri transfer, bombede mål ind på samlebånd.
Manchester United lå nummer 1 efter tre kampe og alt så ud til at denne sæson kunne blive sæsonen, hvor man genvandt klubben æra efter Sir Alex Fergusons afsked i 2013.
Alt ser dog ikke så rosenrødt ud, her et par måneder senere. United er 10 points efter Chelsea på førstepladsen og videre avancement fra gruppespillet i Europa League hænger i en tynd tråd.
‘The Speciel One’, som Mourinho også bliver kaldt, er lige pludselig ikke så speciel mere.
Mens resultaterne udebliver på Old Trafford foregår der tilsyneladende også noget uden for banen på klubbens træningsanlæg Carrington. Den engelske avis The Daily Mail skriver, at Mourinho undgår spillerne. Eksempelvis til morgentræninger, går han ind på sit kontor af en bagdør, i stedet for at gå gennem katinen, hvor alle spillerne sidder, ligesom Sir Alex gjorde.
På træningsbanen opfører han sig dog helt normalt, men uden for banen er det som om, han ikke vil indlede nogen venskabelige forhold med spillerne og derfor undgår han dem totalt.
Avisen skriver desuden, at Sir Alex altid lige stod 10 minutter i kantinen og snakkede med spillerne inden træningen og at mange af spillerne er chokerede over portugiserens opførsel.
Om den tidligere Chelsea-træners opførsel udenfor banen har noget og gøre med resultaterne på banen er ikke til at vide, men The Speciel One har helt sikkert sine egne metoder til alting.