Paris Saint Germain har det med at handle meget ind. Og de handler med meget store summer. Nu kan en af klubbens helt store offensive stjerner være på vej væk og det til en af verdens hårdeste ligaer: Premier League. 

AF KRISTIAN PARIS 

Og det er angiveligt Manchester United, der eftersigende har været i kontakt med Paris Saint-Germain for at hente brasilianske Lucas Moura denne sommer.

Sport Witness er blevet informeret om, at adskillige kilder kæder de to parter sammen. De røde djævle har ifølge mediet allerede været i kontakt med den 24-årige spiller, der faktisk var ekstrem tæt på at komme til Old Trafford under Sir Alex Ferguson i 2012.

Moura bliver i øjeblikket jagtet af adskillige europæiske fodboldklubber, der alle vil have fingerene i den tidligere Sao Paolo spiller. Paris klubben kræver angiveligt i omegnen af 400 millioner danske kroner for stortalentet.

FBL-FRA-CUP-RENNES-PSG

Men nu ser det ud til, at manager Jose Mourinho vil hente kantspilleren direkte ind til startelleveren, hvor det forventes at han primært skal spille den højre kant.

Mourinho, der netop har sikret sit hold Champions League fodbold i næste sæson ved at vinde Europa League over Ajax i onsdags, er eftersigende ivrig efter at hente store navne til Old Trafford.

Andre medier slår nemlig fast, at øverst på den portugisiske managers ønskeliste er Chelseas breddespiller Willian, der i netop overståede sæson har været en del ude i kulden på Contes Premier League-vindende mandskab. Hvis ikke det lykkedes, at Moura andetvalget.

Men Moura har faktisk ikke helt haft den bedste sæson. Spilleren har ikke helt formået at spille sig til en startplads på hovedstadsklubbens hold, men alligevel har han været involveret i 25 mål i alle turneringer. Heraf er 19  af dem kasser og seks af dem er assists.