Ifølge hans agent, bliver han i PSG henover sommeren på trods af massiv interesse fra nogen af de største klubber i europæisk fodbold. 

AF KRISTIAN PARIS 

Ifølge Marco Verattis agent er den lille gæve italiener også at finde i Frankrigs hovedstad, når sommertransfervinduet lukker første August.

Den lovende midtbanespiller er blevet kædet meget, rigtig meget, sammen med de to Premier League storklubber Chelsea og Manchester United. Det kommer som resultat af imponerende præstationer fra den lille landsholdspiller, der til daglig er på kontrakt i PSG, hvor han har været siden 2012.

“Marco Verratti vil fortsætte i PSG. Han har kontrakt indtil sommeren 2021, og derfor vil han også blive i Frankrig. Det hersker der ingen tvivl om, da Marco er en respektabel person, der respekterer aftaler og kontrakter”, lød det fra italienerens manager, der repræsenteres af agentfirmaet Nansa.

Desuden giver agenten et lille preg om, at en mulig tilbagevenden til hjemlandet Italien er sandsynlig. Han slår fast, at hvis arbejdsgiveren PSG ønsker Veratti forlade klubben, så kommer det til at gå sådan.

(Photo by Paolo Bruno/Getty Images)

Hvis den 24-årige italienske landsholdspiller beslutter sig for ikke at vende tilbage til Italien, vil der med sikkerhed ikke være mangel på nye arbejdsgivere for den lille italiener. Han har i denne sæson virkelig slået sig fast som en af Europas bedste central midtbanespiller, hvilket også har afført stor succes for klubholdet PSG, der i øjeblikket ligger nummer to i Ligue 1 – lige i hælene på førerholdet Monaco.

I Champions League blev de noget overraskende slået ud af Barcelona, efter de i første kamp på hjemmebane vandt 4-0 over det catalonske storhold.

Efter et hæsblæsende andet opgør lykkedes det spanierne at vinde med hele 6-1 over Pariserne, der måtte se sig ude af årets Champions League.