Cristiano Ronaldo, Real Madrids portugisiske stjernespiller, gav James Rodriguez et vigtigt råd omkring hans fremtid.
Ifølge den colombianske avis, Confidencial Colombia, hjalp portugiseren James med at beslutte sig for, at han ikke ville forlade Santiago Bernabeu efter Klub-VM.
De skriver endvidere, at Ronaldo anbefalede James ikke at tage til London og spille for Antonio Contes klub, Chelsea.
James var ikke glad efter Klub-VM var slut, og Chelsea ville udnytte den situation, så derfor bød de 90 millioner euro på colombianeren, svarende til cirka 670 millioner danske kroner.
James udtalte dengang følgende til Confidencial Colombia:
“Jeg kan ikke bekræfte, at jeg bliver i klubben. Jeg har mange tilbud på hånden og syv dage til at tænke mig om.”
Han blev dog hjulpet på vej af Cristiano Ronaldo, og derfor forlod han ikke Los Blancos til fordel for en fremtid på Stamford Bridge.