Det var bestemt ikke en varm velkomst, Real Madrid-spillerne fik, da de natten til tirsdag forsøgte at holde en nogenlunde solid døgnrytme forud for Champions League-returopgøret mod Paris Saint-Germain, der blev spillet tirsdag aften på Parc des Princes.

Der var nemlig larm helt ud på natten. Ja, faktisk er der forlydender om, at de sidste ultras fra den franske hovedstad først gik hjem 3.30, da det lokale politi sendte dem væk fra området.

Inden da havde de forsøgt at forstyrre natteroen hos mange af Real Madrids spillere, som var indlogeret på et hotel i kærlighedens by. Det var dog ikke meget kærlighed, Cristiano Ronaldo og co. fik at føle natten til tirsdag.

https://twitter.com/UltraAutistic/status/970929570953089030

På videoen ovenover kan man se en del af pariserne aftænde og kaste med fyrværkeri, som har kurs mod HotelCollectioneur. Det var på det hotel, hvor Madrid-holdet havde base forud for Champions League-opgøret tirsdag aften.

Den megen ballade og larm, som varede ved i et godt stykke tid, fik nogle af Reals sikkerhedsvagter til at tilkalde det lokale politi. Efter et stykke tid fik de da også styr på situationen.

Det er dog ikke den eneste uro, Real Madrid-spillerne fik med sig på vejen forud for det ekstremt spændende opgør, som endte med at sende det spanske mandskab videre.

En del af PSG-tilhængerne mødte nemlig også op, da gæsternes spillerbus ankom til Parc des Princes. Her blev der også sunget smædesange mod Zinedine Zidanes tropper og affyret romerlys i en ekstrem grad.

LÆS OGSÅ: Fodboldspiller døde tragisk natten til søndag: Nu er dødsårsagen slået fast

Gæsterne fik taget hævn – videre til kvartfinalerne

Real Madrid endte dog med at få en del karma i forbindelse med kampen. De gik nemlig videre sammenlagt 5-2. Således vandt den spanske hovedstadsklub med 3-1 i den første kamp, mens PSG led endnu et nederlag til madrilenerne på 2-1 tirsdag aften.

Ronaldo og co. er dermed videre til kvartfinalen i Europas fornemmeste turnering, Champions League.

LÆS OGSÅ: Aftalen er på plads: Griezmann er nået til enighed med denne storklub