Den spanske storklub Real Madrid har netop offentliggjort, at de forlænger med en stjernespiller, der nu er bundet til klubben frem til 2022.
Af David Paris
Den spanske hovedstadsklub Real Madrid har netop offentliggjort på deres hjemmeside, at den walisiske kantspiller Gareth Bale kommer til at være i klubben frem til 2022.
27-årige Bale, der blev nomineret til verdens bedste spiller tidligere på denne uge, kom til klubben tilbage i 2013 fra den engelske klub Tottenham Hotspurs med en overgangssum, der dengang slog transferrekord for begge klubber.
Indtil videre har han spillet 160 kampe for kongeklubben, som den også kaldes, mens han har nettet 62 gange. 50 af dem i den spanske La Liga. Af trofæer i det spanske kan Bale prale af to Champions League-trofæer og en Copa Del Rey. At forlænge frem til 2022 er mange år og derfor håber han naturligvis at vinde endnu flere titler med resten af Madrid-mandskabet.
På hjemmesiden skriver Real Madrid: “Real Madrid CF og Gareth Bale har aftalt at forlængelsen af spillerens kontrakt kommer til at vare til den den 30. juni 2022.”
Klubbens anden helt store stjerne Cristiano Ronaldo er angiveligt også tæt på at forlænge sin kontrakt med klubben, mens både Toni Kroos og Luka Modric allerede har sat deres underskrift på en kontraktforlængelse.