Riyad Mahrez

Riyad Mahrez er en franskfødt algerisk spiller, som nyder stor succes for Premier League-klubben Manchester City. Mahrez er en af de bedste spillere, hvis ikke den bedste, på Algeriets landshold, som har kvalificeret sig til Verdensmesterskaberne fire gange, senest i 2014. I 2017 tabte Algieret 1-0 til Zambia. Dette resultat eliminerede deres drømme om en VM-deltagelse i 2018 i Rusland.

Riyadh Mahrez med bolden

Fulde navn: Riyad Karim Mahrez

Klub: Riyad Mahrez spiller i øjeblikket for Manchester City i Englands bedste fodboldrække, Premier League.

Løn: Mahrez tjener 100.000 pund om ugen (850.000 kroner) frem til 2020, hvilket han har gjort siden 2016, hvor han skiftede til The Foxes for 3,5 millioner kroner.

Land: Algeriet, men født og opvokset i Frankrig i byen Sarcelles.

Født: Mahrez er født og opvokset i Frankrig i en nordlig forstad til Paris, Sarcelles, som i 2008 havde 59.221 indbyggere. Mahrez blev født den 21. februar 1991.

Højde: Riyad Mahrez er 1,78 meter høj, som er et stykke over den gennemsnitlige højde for mænd i Algeriet (1,72 meter).

Vægt: Da Mahrez sidst blev vejet, stod der kun 61 kilo på vægten. Det giver en BMI på 19,25, og Leicester-spilleren er altså lidt af en letvægter.

Position: Mahrez spiller højre kant, men kan også placeres længere fremme på banen og bruges som angriber. Han er lidt af en joker som på egen hånd kan han afgøre om Leicester skal have point eller ej. I Leicesters guldsæson i 2015/16, spillede han 37 kampe i Premier League og scorede 17 mål og lavede 10 assists. Mahrez er altså en særdeles målflittig herre, men også med et godt blik for sine medspillere i den hurtige og krævende Premier League.

Riyad Mahrez – Klubhistorie:

Mahrez kom til AAS Sarcelles, som var byens lokale klub, i en alder af 13 år. I 2009 skiftede han til Quimper Keifenteum F.C., som dengang spillede i CFA National 2, hvilket er Frankrigs fjerdebedste række.

Le Havre

Der skulle dog kun gå en enkelt sæson, før Le Havre med det berømte ungdomsakademi, gav Mahrez et opkald. Præstationerne på banen var støt stigende, og da Leicesters talentspejder tilfældigt var på plads til en kamp i Ligue 2, fik han øje på Riyad Mahrez. Godt set!

Leicester

Med rapporten fra den kamp, blev staben i og omkring Leicester enige om at tildele fransk-algerieren en kontrakt, og sådan blev enhver fodboldspillers drømme til virkelighed. Han har spillet for The Foxes siden 2014, og her fire år senere kan han se tilbage på en masse gode minder.

Riyad Mahrez’ Idol:

Riyad Mahrez’ idol er Didier Drogba, som også har rødder tilbage på det afrikanske kontinent – Drogba er en Premier League-legende fra Elfenbenskysten. Som enhver anden fodboldspiller har han dog også udtalt, at han gerne ville være holdkammerater med Lionel Messi(!), såfremt muligheden bød sig.

Tidlige liv: Riyad Mahrez er født og opvokset i det meget lidt mondæne Sarcelles 16 kilometer fra centrum af Paris.

Privatliv: Riyad Mahrez blev hemmeligt gift! med Rita Janet Johal i august 2015. Nu hedder de begge to Mahrez til efternavn. De har sammen datteren Inaya, som på arabisk betyder støtte, omsorg og beskyttelse. Mahrez er en af de få fodboldspillere i Premier League, der aldrig har optrådt i den engelske presse med skandaler. Således måtte den engelske presse i december 2017 – i mangel af bedre(!) – skrive en artikel om, at Leicester-spilleren havde farvet sit hår blondt.

Statistik: Riyad Mahrez har haft 127 førsteholdsoptrædener for Leicester. Indtil videre har han scoret 34 mål i 126 kampe. I løbet af de 126 kampe er det blevet til 50 sejre, og han har sammen med resten af Leicester-truppen tabt 41 kampe.

Bedste resultater: Mahrez er en af de få privilegerede spillere, som i løbet af deres liv får lov til at løfte Premier League-trofæet som vinder! At Leicester på sensationel vis skulle vinde Premier League i 2015/16, havde ingen set komme. Faktisk var de nærmere spået en hård kamp om at skulle undgå nedrykning, før sæsonen blev fløjtet i gang, hvorfor denne bedrift bare er endnu større for Mahrez og co.

Riyad Mahrez’ Landsholdskarriere:

Riyad Mahrez har relativt få landsholdskampe for Algeriet på cv’et. Det skyldes dog, at han i en noget sen alder valgte at forlade Le Havre og Ligue 2 til fordel for Leicester. The Foxes lå dengang i The Championship.

Således fik han sin første kamp for det algeriske landshold den 31. maj 2014. Sidenhen er det blevet til 35 kampe for El Khadra (De Grønne). Herunder en enkelt kamp ved Verdensmesterskaberne i Brasilien i 2014.

I hans debut for Algeriet spillede han en betydelig rolle i 3-1-sejren over Armenien. Han lavede nemlig oplæg to gange i løbet af kampen. Mahrez har dog også været i målscorerens rolle på landsholdet. I alt er det blevet til otte mål på landsholdet.

Riyadh Mahrez går ud af spillerbussen

Riyad Mahrez forlader spillerbussen før sin landsholdsdebut mod Armenien, hvor han skulle gå hen og få en vigtig rolle som assistmager. Foto: Philipp Schmidt/Getty Images

Hvad bringer fremtiden for Riyad Mahrez?

I slutningen af Leicesters mesterskabssæson annoncerede Leicester-spilleren, at han ønskede luftforandringer og nye udfordringer. Et skifte lykkedes dog aldrig, hvorfor han stadig bærer den blå trøje i dag. Rygterne er dog sidenhen taget til, og det er snart ved at være på høje tid, hvis Mahrez skal flyve fra den rede, som i sin tid gav ham vinger. Hans enorme betydning og værdiansættelse for Leicester gør dog, at en eventuelt kommende klub skal åbne checkhæftet godt og grundigt.

Eksplosiv stil

Riyad Mahrez er kendt for sin eksplosive stil, der sommetider kommer bag modstanderholdenes forsvar i Premier League. Især i sin debutsæson i verdens bedste liga fik forsvarsspillerne et chok. Han blev dog efterhånden kendt over hele landet, og siden dengang har de lært hans træk og løbemønstre. Han er dog også kendt for at have begge ben solidt plantet i Leicester-mulden. En af de vildeste sladderhistorier om ham var en hårfarvning.

Se flere spillerprofiler her Læs bl.a. om klubkammeraten Jamie Vardy

Opdatering: 

I starten af februar måned, var der en masse vrøvl med Riyad Mahrez i hans nuværende klub, Leicester. Angiveligt opstået, fordi han ikke fik lov til at skifte i det netop overståede transfervindue. Han blev faktisk så sur, at han pjækkede fra flere træninger. Dette resulterede i, at han blev smidt af holdet. Det var angiveligt et skifte til Manchester City, Mahrez var utilfreds med ikke at få ført igennem.