Alisson er skiftet til Liverpool, og det efterlader målmandsposten hos italienske Roma helt tom. Derfor er man på jagt efter en ny målmand, som skal varetage det vigtige hverv. Svenske Robin Olsen, der til daglig spiller for F.C. København meldes som en af de mulige erstatninger.

Hvis Robin Olsen skal til AS Roma, bliver det ikke for en slik. F.C. København ved nemlig godt, hvad deres målmand er værd.

I følge den store, italienske sportsavis, La Gazzetta dello Sport, så forlanger københavnerne nemlig i omegnen af 120 og 127,5 millioner kroner for deres målmand.

Såfremt et beløb i den størrelsesorden bliver en realitet, så bliver Robin Olsen dog ikke den dyreste spiller i Superligaens historie. I vinter skiftede Alexander Sørloth fra FC Midtjylland til Crystal Palace – angiveligt for en sum, der lød på hele 135 millioner danske kroner.

For et par dage siden, udtalte Romas sportsdirektør, Monchi, at han ikke ville afvise, at Robin Olsen var på radaren hos italienerne.

Og i følge La Gazzetta dello Sport, forhandler de to parter i øjeblikket om en købspris for svenskeren.

F.C. København har ikke lagt specielt godt fra land i denne sæson. I Superliga-premieren blev det til et 1-2-nederlag på hjemmebane mod AC Horsens. Det var østjydernes første sejr i Parken. Hjemmeholdet var bagud med 0-2, men reducerede sidenhed på et hovedstød af Rasmus Falk. Kort før slutfløjt, havde løverne også mulighed for at bringe sig på lige fod, men Viktor Fischer brændte straffespark.

I europæisk sammenhæng avancerede man sig snævert videre mod finske KuPS med sammenlagt 2-1.

Robin Olsen ankom til FC København i 2016 fra græske PAOK Thessaloniki.