Det er ingen hemmelighed, at Serie A klubben AS Roma står i lidt af tvivlsspørgsmål. Klubben har netop solgt deres nok største stjerne, Mohamed Salah, til Liverpool. Nu skal de finde en erstatning for den lynhurtige kantspiller, og til det er der mange muligheder.
AF KRISTIAN PARIS
Det er heller ikke nogen hemmelighed, at hovedstadsklubben længe har været kædet sammen med de tidligere Premier League mestre Leicester Citys kant- og angrebsspiller, Riyad Mahrez.
Dog er det stilnet en lille smule af over de seneste uger, hvorfor man har kunnet tro, at italienerne måske skulle have opgviet at hente spilleren til den italienske hovedstad.
Det er imidlertid ikke tilfældet. Romas fungerende sportsdirektør, Monchi, har udtalt, er han er optimistisk overfor en potentiel aftale med Mahrez.
I sidste sæson spillede den algeriske landsholdsspiller hele 36 kampe for klubben, der vandt Premier League tilbage i 2015/16 sæsonen – i den forgangne sæson lavede han dog kun seks mål og tre assists.
Alligevel har Monchi afsløret, at klubben aldrig nogensinde har budt så mange penge på en spiller, som de har gjort på Mahrez. Om den 26-årige spiller bliver eller forlader Premier League vides ikke endnu.
“Jeg er optimistisk af natur, men sandheden er, at Roma er fremtiden for Mahrez. Det skal han bare vide. Lige nu venter vi på et svar fra både ham og klubben, men hvis han vælger at skifte hertil, bliver han den dyreste spiller i klubbens historie. ” forklarede monchi til 90min.com.
“Vi har gjort alt, og vi synes ikke der kan gøre mere. Hvis han vælger ikke at tage i mod tilbuddet kan vi ikke gøre noget. Vi må kigge os om efter nye og andre alternativer – sådan er fodbolden; man får ikke altid, hvad man vil have.”
Roma sluttede i sidste sæson nummer to i ligaen – lige efter mestrene fra Juventus – og de er naturligvis på udkig efter en erstatning for førnævnte Mohamed Salah.