Manchester Uniteds angriber, Romelu Lukaku, lægger ikke skjul på, at han ser sin fremtid i den italienske Serie A.
Den belgiske landsholdsspiller, Romelu Lukaku, har førhen offentligt udtalt sig om sin beundring af italiensk fodbold. Det har blandt andet ført til gentagne rygter om et skifte til enten Juventus eller Inter Milan denne sommer.
I et interview med Sky Sport Italia, kan den 25-årige belgier afsløre, at han førhen har haft muligheden for at flytte til Torino, efter han forlod Chelsea i 2014.
”Da jeg forlod Chelsea, havde jeg muligheden for at skifte til Chelsea,” fortæller Lukaku til det italienske medie.
”Jeg ved ikke hvorfor, men jeg følte ikke for det. Der var noget, der ikke overbeviste mig. Den efterfølgende dag, forlod Antonio Conte klubben (Juventus, red.).”
“Serie A er en drøm. Det er virkelig en drøm. Jeg håber, at jeg kan spille der på et tidspunkt, selvom jeg lige nu er fokuseret på United og på at slutte i top-fire.”
Romelu Lukaku har kontrakt med Manchester United frem til 2022, men der er sået stor tvivl om hans fremtid i klubben efter en svær sæson i Premier League.
Den belgiske angriber har scoret 12 gange i 31 kampe.
LÆS OGSÅ: Philippe Coutinho enig med Premier League-klub: Skifter til sommer