Kasper Dolberg har i denne sæson fået sit helt store gennembrud. Den 19-årige angriber har sendt bolden i nettet hele 14 gange for Ajax i Æresdivisionen.

Kasper Dolberg of Ajaxduring the Dutch Eredivisie match between Ajax Amsterdam and NEC Nijmegen at the Amsterdam Arena on November 20, 2016 in Amsterdam, The Netherlands(Photo by VI Images via Getty Images)

Det har medført diverse spekulationer om et skifte til Premier League, hvor blandt andre Manchester United og Manchester City skulle være nævnt i forbindelse med et muligt skifte for den tidligere Silkeborg IF-spiller.

Men Kasper Dolberg forventer ikke umiddelbart et skifte til Premier League.

Til engelske FourFourTwo udtaler han således:

“Det er for stort et skridt lige nu at skifte til City eller United. Det er vigtigt at blive ved med at spille, for jeg ved ikke, hvad der kan ske i fremtiden.

Jeg har ikke en decideret drømmeliga. Da jeg var lidt yngre, var det Barcelona (yndlingsholdet, red.). Men da jeg blev lidt ældre, havde jeg ikke rigtig noget yndlingshold. I England fulgte jeg meget med i Arsenals kampe grundet Thierry Henry, men det var ikke sådan, at Arsenal var mit favorithold.