Nummer 7 betragtes af mange som det nummer den store stjerne på holdet bærer – naturligvis sammen med nummer 10.
Noget tyder derfor på, at Real Madrid gør klar til at hente en meget stor spiller, eftersom de er begyndt at gøre nummer 7 ledig til spilleren.
Real Madrids præsident Florentino Perez har angiveligt sagt, hvem han ønsker, der fremover skal bære det ikoniske nummer i klubben. Nummer 7 er nemlig ledigt efter klubbens stjerne Cristiano Ronaldo inden for få dage nok er Juventus spiller.
Perez vil frede nummeret så det er klar til ankomsten af Eden Hazard fra Chelsea.
Ronaldo forventes at forlade den spanske hovedstad for omkring 750 millioner kroner. Han kommer angiveligt til at tjene omkring 200 millioner kroner om året i italienske Torino.
I følge avisen Diario Gol har Bernabeu chefen opgivet sin jagt på Neymar fra PSG. I stedet har han udset sig Chelsea stjernen Eden Hazard, der længe har været rygtet til den spanske hovedstad. Og nu altså også i nummer 7.
Gør det godt ved VM
Belgieren har indtil videre afvist at skrive under på en ny kontrakt med Chelsea og det betyder, at han har været genstand for adskillige rygter på det seneste.
Avisen slår fast, at Perez altid har følt, at Hazard har evnerne til at være en rigtig Galactico. Han er kun blevet mere eftertragtet efter hans nation, Belgien, er godt på vej til at vinde VM.
Og Perez har faktisk en tradition for at hente spilleren, der har gjort det godt under VM inden sæsonen. Se bare på tyske Mesut Özil, der kom til i 2010 efter VM i Sydafrika. Det samme skete med James Rodriguez i 2014 fra Monaco efter VM i Brasilien.