Sæsonen er i gang og det betyder, at de største europæiske hold allerede har spillet de første par kampe. Det betyder også, at vi allerede nu ved, hvilke hold, der har gjort et godt stykke arbejde på transfermarkedet og hvilke, der måske burde hente forstærkninger. Og så er det jo godt, at transfervinduet ikke er lukket endnu. Der er nemlig stadig mulighed for at forstærke klubbernes nuværende trupper, i håb om at forbedre sidste sæsons resultater. 

Af David Paris 

Ifølge den engelske avis The Daily Telegraph, skulle London-klubben, Chelsea FC med træner Antonio Conte være interesserede i at forstærke klubbens offensive spillere. Dette på trods af, at Chelsea allerede har hentet angriber Alvaro Morata fra kongeklubben Real Madrid. Derudover råder klubben over offensive spillere som Batshuayi, Diego Costa, Eden Hazard og Willian.

Den tidligere Juventus-træner Conte har dog i tankerne at hente en af sine tidligere spillere. Han hedder Fernando Llorente og spiller i skrivende stund i Premier League-klubben Swansea City. Den spanske angriber spillede for Juventus eller ‘Den Gamle Dame’, som klubben også kaldes, samtidig med, at Conte var træner og det betyder, at de to kender hinanden. Netop af den grund spår førnævnte medie, at skiftet kunne være mere end bare sandsynligt.

120 millioner kroner skulle være den pris, som The Blues, som Chelsea også kaldes, har budt på 32-årige Llorente. I første omgang skulle den walisiske klub Swansea have afvist tilbuddet, men Conte har eftersigende ikke ladet sig slå ud. Et ny bud skulle nemlig være klar inden for få dage.

Den spanske landsholdsangriber Fernando Llorente fik sit internationale gennembrud hos den catalanske La Liga-klub Atheltic Bilbao, da han var omkring 25 år, men først i 2013 gik turen til Juventus, hvor det blev til 23 mål i 66 kampe.