Efter endnu en landskampspause er Premier League tilbage med verdens bedste fodbold. Og første runde efter pausen byder på intet mindre end et vaskeægte brag. Liverpool tager imod Manchester United på Anfield og der er lagt i kakkelovnen til et opgør af det helt store. Læs her, hvor United-træner Mourinho vil bære sig ad med at få tre point med hjem til Manchester.

Af David Paris 

“For mig det element i fodbolden, at analysere modstanderen forud for en kamp, nøglen til succes. Det bærer den måde jeg træner på også præg af, ligesom spillestilen i hver enkelt kamp afhænger af min analyse af modstanderen,” sagde Jose Mourinho i et interview i juni i år, og noget tyder på, at han kommer til gennem-analysere Liverpool før kampen sparkes i gang lørdag på Anfield.

Liverpool-træner Jurgen Klopp har i de sidste par uger, fået Merseyside-klubben på nogenlunde rette køl igen, men han er rendt ind i problemer. De offensive kræfter Sadio Mane og Adam Lallana er blevet skadet og henvist til sidelinjen, hvilket gør, at den tyske, tidligere Borussia Dortmund-træner, er tvunget til at finde alternativer. Alligevel har de fleste eksperter og fans dog en idé om, hvordan han kommer til at stille op.

(Photo by John Peters/Man Utd via Getty Images)

Omvendt i United-lejren har vi ingen anelse om, hvordan Mourinho kommer til at gribe kampen an. Ingen af stjernespillerne har meldt sig skadet. Sidste gang United stod overfor Liverpool, spillede de enormt defensivt og Liverpool havde 65 procent af boldbessiddelse. United-fansene var utilfredse, men kampen blev 1-1. Faktisk er Mourinho den træner, der får flest point mod topseks-holdene. Gennemsnitligt 2.04 point per kamp mod topseks-holdene.

Mourinho fortæller til The Telegraph: “Vi forbereder os bedre på en kamp, når vi er klar over vores egne svagheder. Det fortæller jeg mine spillere, og for mig, at smuk fodbold at gøre præcis det modsatte af, hvad modstanderne vil have dig til.

Vi kan med gode grunde ikke vide, hvad hans taktisk er, men én ting er sikkert, og det er, at United-holdet ikke møder uforberedt op til weekendes største brag.