Teenageren fra vores nordiske naboland har allerede gjort sig mere end bemærket over hele verden. I går lavede han historie, da han blev skiftet ind mod Getafe i lørdagskampen. Det var i øvrigt ikke her hvem som helst han udskiftede – det var selveste Cristiano Ronaldo, der måtte forlade banen for at den unge nummer 41 norske Martin Ødegaard kunne få sin debut.
Yngste spiller nogensinde
I 1984 slog Sebastian Losada den hidtige rekord som yngste spiller hos Real Madrid, da han debutterede i en alder af 17 år og 6 dage. Og det var ikke på grund af, at træneren så at sige ønskede at bruge ham, men at der var en stor spiller strejke igang. Den rekord slog Martin Ødegaard godt og grundigt i går, da han debuterede i en alder af 16 år og 156 dage for Los Blancos, og dermed blev hans debut ikke bare et stort kapitel i norsk fodboldhistorie, men også et stort historisk øjeblik i Real Madrids historie.
Martin Ødegaard betragtes som en af Europas absolut største talenter.
Nedenfor kan du se en video med sammendrag fra Martin Ødegaards debut:
Disse klubber forsøgte at få fat på Ødegaard
Indtil vinteren 2014 spillede nordmanden for sit ungdomshold Strømsgodset. I december 2014 kom der stor interesse fra rigtig mange internationale klubber, men Martin Ødegaard valgte at deltage i prøvetræninger hos Liverpool FC, Manchester United, Manchester City, Arsenal, Bayern Munchen og naturligvis Real Madrid. Det endte med at være Real Madrid, der trak det lange strå og fik det store ungdomstalent ombord. Det formodes at Martin Ødegaard har en årsløn på omkring 20 millioner kroner. Det er meget godt skuldret af en ung norsk fyr på 16 år, syntes fodboldspilleren.dk .
Martin Ødegaard spiller offensiv midtbane, og selv om han er et stort stjernepotentiale, så er der ingen forventninger om at han får skubbet Ronaldo af pinden i den nærmeste tid. Det er dog muligt med flere indskiftninger, og en god portion spilletid ved Ronaldos karantæner og skadesperioder.
Sådan oplevede Ødegaard sin debut
Efter kampen blev Ødegaard sat i stævne af pressen, og i følge fodboldmediet goal var hans reaktioner på debutten ganske ydmyg.
“Jeg forsøgte at nyde øjeblikket. Det er en meget speciel dag, og jeg er meget stolt og meget glad.” Ødegaard indrømmede dog at: “Jeg var noget nervøs ved at spille foran så mange mennesker.” Det kan alle nok godt sætte sig ind i, at det her var som en eksamen, der blev overvåget af mange tusinde fans på stadion og millioner af mennesker i hele verden – En smule nervøsitet er vist ganske naturlig i sådan en situation, syntes fodboldspilleren.dk dog uden at nogle fra redaktionen har været tæt på at være i samme situation.