Af David Paris 

I går var en skæbnesvanger dag for fodboldelskere rundt omkring i Europa. Og i særdeleshed for italienerne. De har, for første gang siden 1958, ikke formået at kvalificere sig til en VM-slutrunde. Kæmpe katastrofe for hele fodbolditalien og resten af verden. Nu får vi ikke stjerne som Buffon, De Rossi og Bonucci at se. Det er helt sikkert både personligheder, men også fantastiske fodboldspillere, der komme til at mangle.

I går fandt returkampen mod Sverige sted, på hjemmebane i Milano. Italienerne var kommet fra det første opgør i Stockholm med et 1-0-nederlag og var derfor tvunget til at vinde kampen over vores gule naboerne. Svenskerne stod dybt allerede fra første fløjt, ment Italiens landstræner havde lagt en god plan; hurtig boldomgang med mange afslutninger og dybdeløb. Game-planen gik som ikke helt som forventet og spillerne fra støvlelandet i sydeuropa formåede aldrig at prikke bolden ind bag FCK-målmand Robin Olsen. Kampen endte 0-0 og svenskerne kunne bryde ud i jubel. Målmand, 39-årige Gianluigi Buffon brød i græd og undskyldte for hele nationen.

Flere anerkendte aviser og kendte personer har udtalt, hvad de mener om situationen og vi har samlet nogle af dem her:

“The End” var overskriften på Italiens største fodboldavis, La Gazzetta dello Sport, i morgens, hvilket vel egentlig er en meget god overskrift.

 

Andre skrev: “Farvel til Rusland – vi er ude af VM før slutrunden overhovedet er startet, for første gang siden 1958.”

“Det er en af de mørkeste aftener moderne sportshistorie nogensinde.”

“Det er en kæmpe skandale. En kæmpe skandale for Buffon og resten af det italienske fodboldforbund. Måske den største skandale i nyere tid. Det er en ting ikke at kvalificere sig i 1958, hvor der kun var 16 hold med. En HELT anden ting er, ikke at kvalificere sig til VM i 2018, hvor der deltager 32 hold.”