Den chilenske landsholdspiller har siden ankomsten til Old Trafford i den røde del af Manchester, ikke helt været den udgave af ham selv, som man tidligere har set – både for det chilenske landshold, i Barcelona, men også senest i Arsenal. Flere gange har han ikke levet op til de forventninger, der har været til ham, og derfor har træner Jose Mourinho været nødt til at placere ham på bænken. I andre situationer, har han startet på banen, men er blevet tidligt udskiftet – simpelthen fordi han ikke har præsteret på et tilfredsstillende niveau.

Lige nu ligger Manchester United placeret som nummer to i Premier League – Premier League-titlen er vundet af rivalerne fra City, men det betyder ikke, at der er er kamp om de sidste pladser. United kæmper hårdt med Liverpool og Tottenham, og derfor har de brug for alt den hjælp de kan få. 29-årige Sanchez er dog inde i en så dårlige spillemæssig periode, at det ikke er sikkert,  at han kan bidrage til netop dette.

Den samme holdning er den tidligere Manchester United-spiller Paul Scholes af. Han spillede dengang på den centrale midtbane, og ved om nogen, hvor vigtig det er at have nogen foran sig, der kan finde ud af at holde fast i bolden og lytte på spillerne, der kommer bag fra. Han mener faktisk, at træner Mourinho burde sætte Sanchez på bænken i FA Cup-semifinalen på lørdag mod Tottenham Hotspurs, der blandt andet har danske Christian Eriksen på holdkortet.

Scholes siger:

“Jeg synes, at der er en stor beslutning, hvis Sanchez sidder på bænken, men jeg synes også, at det er den rigtige. Han er ikke god nok lige nu til at spille ved siden af Romelu Lukaku i angrebet. I stedet burde det være Martial eller Rashford, for dem tror jeg lige nu kan bidrage med mere end Sanchez kan. De har også mere selvtillid tror jeg.”