Maurizio Sarri vil gøre det, Antonio Conte aldrig fik gjort. Nemlig at overbevise belgiske Dries Mertens – som scorede til 1-0 mod Panama – om at komme til Chelsea.
‘The Blues’ er i øjeblikket tæt på at kunne offentliggøre ansættelsen af Maurizio Sarri som en efterfølger til Antonio Conte. Klubben håber også på at kunne offentliggøre Jean-Michael Seri som klubbens første signing, når situationen på trænerposten er blevet løst.
Beslutningen om Seri er ikke en, som Sarri har været med til at træffe. Men det kan derimod blive, hvis Mertens lokkes med til London.
Mertens var en af de øverste spillere på Contes ønskelister i de forgangne to somre, men Chelsea fandt hurtigt ud af, at den 31-årig belgier var for gammel og for dyr.
Det billede er nok uændret. En del af den forklaring skyldes, at Mertens frikøbsklausul på 24,5 millioner pund udløb i sidste uge. Men Sarri har fortalt sine venner, at han ønsker at tage offensivspilleren med sig til sin nye klub. Napoli skifter nemlig den ikoniske træner ud med Carlo Ancelotti.
Rygterne har gennem længere tid svirret om et Sarri-skifte til Chelsea, men intet er endnu blevet bekræftet.
I sidste sæson scorede Dries Mertens hele 22 gange for Napoli. Derudover blev det også til et fantastisk mål i Belgiens åbningskamp mod Panama, som man sidenhen vandt med 3-0.
Mertens menes at have lukrative tilbud på hånden. Således er der tilbud fra både Kina, Atlético Madrid, Paris Saint-Germain og Schalke.
Også Zola skal med til Stamford Bridge
Foruden mulige transferemner, skriver flere italienske medier også, at Sarri vil bringe Gianfranco Zola med sig tilbage til Stamford Bridge.
Zola er en populær herre på ‘broen’, og også mange af spillerne i truppen ser op til den tidligere Chelsea-spiller. Der skulle nok være plads til ham i London.