Paul Scholes har i BT Sports’ tv-studie fortalt Chelsea, at de ikke skal være bekymrede over Costas fremtid i klubben. I stedet skal de fokusere på jagten på Premier League-trofæet, mener han.
Costas navn var overskrift i mange engelske aviser lørdag, da han blev udeladt i den trup, der skulle møde Leicester. Angiveligt på grund af nogle problemer med ryggen, men de britiske medier mener at vide, at han er faldet i gemæng med træneren.
Den spanske spiller har været uundværlig for Chelsea-mandskabet i denne sæson og har allerede scoret 14 mål og lavet fem oplæg for The Blues, der så absolut blander sig i toppen af Premier League.
Costa er blevet kædet sammen med et muligt skifte i januar måned til en kinesisk klub, og spekulationerne om hans fremtid fortsætter.
Scholes giver Chelsea gode råd med på vejen…
Efter Chelseas 3-0 sejr mod Leicester lørdag, udtalte Scholes, at spanierens fremtid ikke burde bekymre klubben:
“Hvis der var en spiller i mit omklædningsrum, som ville forlade klubben, ville jeg være ligeglad. Hvorfor? Fordi, hvis han ikke ønsker at spille for mit hold, hvad så? Det er hans beslutning.
Hvis han vil væk, så lad ham.”
Chelsea er rækkens etter, og er store favoritter til at løbe med titlen i år.