Der er gået inflation i priserne på transfermarkederne i de seneste år. Især i Premier League. Det medvirker også til, at agenterne får større honorarer, som det fremgår af denne liste.

af: Emil Plovgaard

Virgil van Dijk Premier League

2018 og 2019 har været nogle dyre år for klubberne i engelsk topfodbold. Således har de måttet punge ud for at hive stjernerne i land.

Og det har også betydet, at agenterne automatisk har fået mere at skulle have sagt. Også hvad angår det pengemæssige aspekt.

I alt har Premier League-klubberne betalt mere end 260 millioner pund til agenterne i de seneste 12 måneder. Det svarer til 2,2 milliarder danske kroner.

Af alle klubber i Premier League, så var det Liverpool, der brugte flest penge på agenterne. Hele 43 millioner pund tilluskede de grådige agenter sig i perioden fra 1. februar 2018 til 31. januar 2019.

Derefter kommer Chelsea, som brugte 26 millioner pund, og Manchester City, som ”kun” brugte 24 millioner pund.

Liverpool lavede en række dyrere handler, som formentlig gør den store forskel i regnestykket. Således blev de to brasilianere, Fabinho og Alisson, hentede ind for langt over 100 millioner pund.

Derudover brugte The Reds også deres penge på Naby Keita, som kostede dem cirka 50 millioner pund, og Xherdan Shaqiri fra Stoke, der kostede dem 13 millioner pund.

Se listen:

1: Liverpool – £43,795,863
2: Chelsea – £26,850,552
3: Manchester City – £24,122,753
4: Manchester United – £20,759,350
5: Everton – £19,116,370
6: West Ham – £14,414,845
7: Leicester – £12,720,618
8: Arsenal – £11,181,730
9: Tottenham – £11,141,255
10: Watford – £10,894,179
11: Bournemouth – £10,295,433
12: Newcastle – £8,868,027
13: Fulham – £8,243,360
14: Crystal Palace – £6,976,425
15: Brighton – £6,859,429
16: Wolves – £6,479,714
17: Southampton – £6,151,107
18: Huddersifeld – £5,023,807
19: Burnley – £3,975,928
20: Cardiff – £2,802,375