Seks. Det er det antal spillere, Real Madrid manglede til denne kamp. Både Karim Benzema, Mateo Kovacic, Toni Kroos, Marcelo, Cristiano Ronaldo og Jesus Vallejo var alle fraværende. Men det skulle dog ikke være til hinder for madrilenerne, der selvsikkert vandt kampen.
Det gik også planmæssigt frem, da den unge angriber, Borja Mayoral, helt umarkeret kunne udplacere målmanden, og dermed bringe gæsterne foran efter 19 minutters spil.
Blot ni minutter efter ville værterne dog også være med i festen på egen hjemmebane. Kevin Rodrigues kunne hurtigt placere kuglen i nederste højre målhjørne, hvorfor det nu stod 1-1.
Kevin Rodrigues skulle komme til at spille en noget anden rolle, for med målet til 1-1 var han en helt. Sådan skulle det dog slet ikke være ved det næste mål.
I stedet for at sparke bolden væk, kom han til at sende bolden i eget net, og derfor kunne den spanske hovedstadsklub gå til pause med en føring på 2-1.
Sidste mål denne aften stod Real Madrids Gareth Bale for, da han brød igennem forsvaret, og kom alene igennem med målmanden, men med en hurtig dribling, var han også sat af. Vidunderlig aktion af waliseren, der bare skulle prikke bolden ind i netmaskerne, hvilket også blev gjort.
En noget blandet sæsonstart lunes noget op med tre vitale point på en svær udebane, og gæsterne må være fornøjede over, at Real Sociedad blot fik et enkelt mål ind bag målmand Keylor Navas, idet de hidtil har formået at score 10 mål i tre kampe.