Tottenham er angiveligt interesseret i at hente en ny midtbanespiller til klubben til sommer. Og det er en af de helt dyre af slagsen. Læs med her, for at finde ud af hvem. 

AF KRISTIAN PARIS

Den 23-årige midtbanespiller fra portugisiske Sporting CP i den bedste portugisiske række, Bruno Fernandes har skabt sig noget af et navn i sit hjemland på det seneste. Han har gjort det så godt, at mediet A Bola kæder ham sammen med et skifte til Premier League og Tottenham. Men den tidligere Boavista spiller kommer dog til at koste lidt mere end gennemsnittet, hvis London klubben ønsker at hente ham.

Bruno Fernandes vendte kun lige tilbage til sin hjemlige liga i sommers, efter han han har tilbragt fem år i henholdvis Novara Calcio, Udinese og Sampdoria i den bedste italienske række, Serie A.

 (Photo by Stephen Pond/Getty Images)

Spurs bliver i øjeblikket kædet sammen med mange spillere. De fleste medier skriver, at manager, Mauricio Pochettino, er mere end villig til at bruge mange penge denne sommer, hvorfor prisen på portugiseren måske ikke er så skræmmende alligevel.

 

Klubben fra Nordlondon har i øjeblikket nok at gøre ved at prøve at overbevise stjerner som Harry Kane og Dele Alli om at skrive under på en ny kontrakt og blive i klubben.

Derudover vil det at bruge hele 800 millioner kroner på én spiller bestemt spille en rolle. Det vil gøre Tottenham til en af de helt store drenge i topfodbold.

I alt har Fernandes i denne sæson lavet 29 assists og mål, hvilket er hans bedste sum hidtil. Han har spillet på landsholdet og generelt været en profil på Sporting CPs hold i denne sæson.