Atletico Madrid har netop slået den nyoprykkede engelske klub Brighton med 3-2 i en venskabskamp forud for den nye sæson.
AF KRISTIAN PARIS
Det har medført en reaktion fra hovedstadsklubbens manager, Diego Simeone, der gør opmærksom på, at hans spillere er nogle af verdens bedste. Han slår yderligere også fast, at klubben såkaldte ‘transfer-ban’, der gør, at klubben ikke kan handle på transfermarkedet indtil 1. januar 2018, ikke har noget effekt på klubbens præstationer i den kommende sæson.
“Jeg kan blot prøve at overbevise mine spillere om at de er blandt verdens bedste – for det er det de – også selvom de fleste andre har mange flere penge end os.” begyndte Simeone i et interview efter kampen med blandt andre 90min.com.
Det omdiskuterede transferban gør naturligvis, at klubben ikke kan købe spillere i det næste halve år, men det forhindrer modsat ikke klubbens spillere i at forlade de rød-hvid stribede fra Madrid.
“Der vil altid være en vis bekymring indtil vinduet lukker. Det er blot naturligt. Men vi håber på at komme beholde hele vores nuværende trup, for så skal vi kunne spille med i toppen af ligaen igen i næste sæson også” fortsatte manageren.
Den allerstørste bekymring de seneste par uger og måneder har nok været, hvorvidt klubbens største stjerne, Antoine Griezmann, ville forlade klubben eller ej. Konstant er den unge franskmand blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra den spanske hovedstad, og især de engelske giganter fra Manchester United har vist interesse i angriberen.
Faktisk indrømmede Griezmann tidligere på sommeren, at der er 6 ud af 10 chance for han skifter til Old Trafford – altså større chancer for han forlader Madrid end han bliver.
På den anden front har der selvfølgelig været mere stille end normalt, når det kommer til spillerindkøb. Men faktisk har klubben, på trods af ‘transferban’ også været en smule aktiv her.
Simeone og co. har tidligere vist interesse i Chelsea uønskede angriber, Diego Costa, der fik sit gennembrud i netop Atletico Madrid. Handlen her gik ud på, at spanieren skulle udlejes tilbage til Chelsea – eller til Kina – i et halvt år, indtil han ville kunne spille lovligt for Atletico.