Atletico Madrids manager, Diego Simeone, har afsløret, at en af hans egne spillere er på vej til Kina i dette øjeblik. Angiveligt for at tjene de rigtig store penge i den kinesiske Super League, hvis transfervindue først lukker om en måned. Det skriver ESPN. 

AF KRISTIAN PARIS

Der er tale om den kinesiske klub Dalian Yifang, der har forhandlet om at hente den belgiske angriber til klubben for omkring 280 millioner kroner. Ja Yannick Carrasco er virkelig på vej ud af planerne i Atletico Madrid, eftersom han ikke har startet en kamp siden januar.

 (Photo by Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images)

Klubben har netop vundet over vores alle sammens FCK med 1-0 i Europa League returopgøret i ottendedelsfinalerne. Efter denne kamp udtalte Simeone sig usikkert om Carrascos fremtid i klubben:

” Det er vigtigt om han forlader os eller ej. Han er ung og har en stor fremtid foran sig, det er vigtigt for holdet. Det er dog en beslutning for ham som spiller og vi vil se, hvad han vælger”, slutter den spanske manager.

På samme måde som Dalian Yifang er interesseret i den 24-årige landsholdssspiller har der også den seneste tid været rygter om,at klubben skulle være interesseret i at hente hans holdkammerat, Fernando Torres, til Kina.

Det sker efter han er blevet uvenner med Simeone, men de rygter har den argentinske manager dog hurtigt manet til jorden – for alt i verden.

“Folk snakker hele tiden om det jeg har sagt og ikke sagt. Det er ikke godt for  nogen. Både Torres og jeg ønsker alt det bedste for holdet i fremtiden.

Atletico formåede meget overraskende ikke at spille sig videre til avancement i Champions League og derfor er de nu at finde  i Europa League, hvor de dog indtil videre ikke har mødt den største modstand i form af FCK som de vandt 4-1 over på udebane også.