Den engelske avis Daily Mail bringer nyheden. At selveste Wayne Rooney googlede den franske angriber, da Martial skiftede til Old Trafford.

Af Anders Lang Jensen

MANCHESTER, ENGLAND - JANUARY 02:  Wayne Rooney (R) of Manchester United celebrates scoring his team's second goal with his team mate Anthony Martial (L) during the Barclays Premier League match between Manchester United and Swansea City at Old Trafford on January 2, 2016 in Manchester, England.  (Photo by Alex Livesey/Getty Images)

Photo by Alex Livesey/Getty Images

Det vidner om et helt utroligt eventyr for Martial. At han skifter som ukendt spiller til selveste Manchester United, og bliver en stor stjerne. For den engelske stjerne Wayne Rooney skulle nemlig google den unge franskmand, da han var tæt på skiftet til United.

Rooney spurgte den franske holdkammerat Morgan Schneiderlin om information omkring Martial. Og derefter googlede han så det franske stjernefrø.

Ni måneder senere ved alle hvem, Anthony Martial er. Han er sammen med sit United-hold klar til en stor FA-cup finale på Wembley. Og han smiler kun over historien her.

”Jamen nu ved han nok, hvem jeg er”, siger Martial med et glimt i øjet. ”Jeg har hørt om historien, men det påvirker mig ikke overhovedet.”

Handlen med Monaco kostede englænderne svimlende £58m. Og Martial skiftede to år tidligere til Monaco fra Lyon for blot £4,4m.

Martial kommenterede også kort omkring sin fremtid: ” Jeg elsker Manchester, og jeg ser mig selv være her i et godt stykke tid. Hvis jeg kan blive et ikon, ville det være fedt. Men det kommer an på, om jeg scorer nok mål, og spiller godt de næste par år.”