Den engelske landsholdsspiller, Luke Shaw, kommer længere og længere væk fra en plads i startopstillingen for hver eneste dag der går.

injury of Luke Shaw of Manchester United, Hector Moreno of PSV Eindhoven during the UEFA Champions League group B match between PSV Eindhoven and Manchester United on September 15, 2015 at the Philips stadium in Eindhoven, The Netherlands.(Photo by VI Images via Getty Images)

Englænderen er nu fjerdevalg på venstrebacken, og det kan ikke være tilfredsstillende for det 21-årige megatalent.

Det har taget hårdt på ham, at han nu er under Daley Blind, Marcos Rojo og Matteo Darmian, når det kommer til spilletiden i klubben.

Selv om han er kommet tilbage fra et brækket ben i sidste sæson og nu er i fuldstændig kampform, har Shaws nuværende sæson ramt et nyt lavpunkt.

Ifølge The Mirror, så er den tidligere Southampton-spiller – der for £27 millioner skiftede til Manchester United – ad flere omgange blevet valgt på kampdagene, selv om han har været i stand til at spille fuld tid.

José Mourinho er angiveligt ikke overbevist om Shaws evner, og han bliver derfor nødt til at bevise sig overfor portugiseren, hvis han skal have nogen som helst chance for The Red Devils.

United har set fine ud i defensiven under Shaws fravær i vinterperioden, og The Red Devils har således vundet ni kampe i træk i alle turneringer.

Den engelske landsholdsspillers sidste kamp for Manchester United, var i november, da Mourinho gav ham en halv time på banen i Uniteds 4-1 sejr i EFL Cup mod West Ham.

Og han er med al sandsynlighed heller ikke med mod ærkerivalerne Liverpool i søndagens rivalopgør. Fremtiden er dermed uvis for den unge venstreback, der har talent, men måske skal vænne sig til en fremtid med et lidt lavere niveau.