Foto: Shaun Botterill/Getty Images

Foto: Shaun Botterill/Getty Images

Arséne Wenger er angiveligt klar til at matche den pris, som Borussia Mönchengladbach kræver for at give slip på Granit Xhaka.

Gennem længere tid har spilfordeleren Granit Xhaka været på mange Premier League-klubber ønskeliste, og særligt i den seneste tid er Arsenal blevet nævnt som mulig køber.

Arséne Wengers manglende vilje til at ville lægge de store beløb på bordet har dog været nævnt som en mulig forhindring for, at handlen kunne gå igennem, men nu er der sket et gennembrud i transfersagaen.

Læs også: Ibrahimovic rygtes til italiensk traditionsklub

Således melder Sky Sports Germany, at Wenger er klar til at smide de 34 millioner pund, som Borussia Mönchengladbach vil kræve.

Det tyske medie RP erfarer endvidere, at Arsenal-manageren er mødtes med Granit Xhakas forældre og agent for at diskutere en mulig handel.

Granit Xhaka har også tidligere været sat i forbindelse med blandt andre Manchester United og Liverpool, men nu synes Arsenal at være den mest sandsynlige bejler til hans underskrift.

Læs også: Avis: United jagter colombiansk forsvarsspiller