Den danske Superliga-klub, Sønderjysk Elitesport – oftest bare omtalt som SønderjyskE, er hårdt ramt af afgange i denne måned.
af Emil Plovgaard
Først på måneden mistede man Marc Dal Hende og Janus Drachmann, der begge tog en tur nordpå og skiftede til FC Midtjylland.
Og i dag har man så måtte vinke farvel til to markante skikkelser i klubben, der har sat sit væsentlige præg på tingene i Haderslev.
Den første person, der i går vinkede farvel til SønderjyskE, er den 55-årige gæve nordjyde, Peter Enevoldsen, som får lidt kortere til og fra arbejde. Han skifter nemlig sin position hos SønderjyskE som nuværende assistenttræner ud med en tilværelse som ditto for Randers FC.
Den næste person i det levende billede, er Tommy Bechmann, som igennem mange år – ligesom Peter Enevoldsen – har tjent til sit daglige brød i det sønderjyske, og nu vinker farvel er den 35-årige Bechmann, der har meddelt, at han lægger støvlerne på hylden til fordel for et job som tv-kommentator for Discovery Media, der i Danmark råder over en del sportskanaler, herunder 6’eren, Canal 9, Eurosport 1 og 2.
Selv siger Bechmann et par rosende ord i et interview med JydskeVestkysten om klubben inden sit farvel:
“Klubben har taget nogle voldsomme skridt, mens jeg har været her. Stadionet er blevet større, og vi er gået fra at være bundhold til at være et etableret midterhold. Der er sket meget, og det har været fedt at være med til.”