Sokratis Papastathopoulos indrømmer det faktum, at Arsenal skal vinde sine resterende kampe i Premier League, hvis klubben skal have nogen som helst forhåbninger om at slutte i top-fire, men han mener også, de er i stand til at gøre det.

Sokratis Arsenal
Foto: Justin Setterfield/Getty Images

The Gunners’ forhåbninger om at kvalificere sig til næste sæsons Champions League led et alvorligt knæk med onsdagens 3-1-nederlag til Wolves.

Arsenal mangler at møde Leicester og Burnley på udebane og Brighton hjemme på Emirates Stadium.

Sokratis, som scorede i nederlaget på Molineux, mener, at de ni points er inden for rækkevidde.

”Vi bliver nødt til at se på de næste tre kampe, hvor vi bliver nødt til at få ni point,” fortæller den græske forsvarsspiller til klubbens hjemmeside.

”Vi vil se, om vi kan nå top-fire. Jeg stoler 100 procent på mit hold, på alle spillere. Jeg tror på, vi kan gøre det.

”Vi ved godt, at vi ikke spillede særlig godt, men nu har vi tre chancer tilbage, og vi bliver nødt til at vinde alle tre kampe.”

LÆS OGSÅ: Philippe Coutinho enig med Premier League-klub: Skifter til sommer