Manchester United-træner, Ole Gunnar Solskjær, fortæller, at han ikke vil smide målmand, David de Gea, på porten.

af: Emil Plovgaard

Ole Gunnar Solskjær
Foto: Mike Hewitt/Getty Images

Den spanske målmand, David de Gea, som indtil videre har nægtet at skrive under på en forlængelse af kontrakten på Old Trafford er i de seneste uger blevet kritiseret for sin dårlige form.

I Champions League-kampen mod Barcelona, lavede han en blunder. Og onsdag aften var han så i rampelyset igen. To gange lukkede han mål ind mod Manchester City. Mindst en af gangene kunne han godt have gjort det bedre.

Da Ole Gunnar Solskjær blev spurgt om han vil droppe De Gea og i stedet give Sergio Romero, lød svaret således.

”Nej. Nej, overhovedet ikke. Fordi jeg stoler på David og han er den bedste spiller, der har været i United de seneste seks-syv år. At gå igennem svære perioder, er en del af en fodboldspillers karriere, og David skal nok komme igen. Det er jeg ikke bekymret om,” fortæller den norske træner på et pressemøde forud for Chelsea-kampen ifølge teamTALK.

De Geas kontrakt med United løber ud i sommeren 2020, og spekulationerne om et skifte til Real Madrid tager til. Solskjær blev spurgt, om han tror, at den uvisse fremtid påvirker De Geas spil.

”Det er noget, man bliver nødt til at affinde sig med som fodboldspiller. David skal bare gøre sit arbejde.” United, som har tabt deres seneste syv ud af ni kampe i alle turneringer, skal møde Chelsea på Old Trafford i morgen, søndag. En sejr vil bringe dem tættere på drømmen om en placering i top-fire.

LÆS OGSÅ: Philippe Coutinho enig med Premier League-klub: Skifter til sommer