FC Barcelona fortsætter deres søgen efter en erstatning for den aldrende Luis Suárez.

AF: EMIL PLOVGAARD

Luis Suarez
Den efterhånden gamle uruguayanske angriber, Luis Suárez, går en hård fremtid i møde hos FC Barcelona. Klubben ser sig om efter nye muligheder i angrebet – og i denne artikel kan du læse hvilke, de i øjeblikket overvejer. Foto: Getty Images

Catalanerne har efter sigende udset sig tre mulige spillere, som direkte kan erstatte den uruguayanske angriber.

Marcus Rashford fra Manchester United er én af dem.

Forsiden på tirsdagens udgave af den Barcelona-baserede avis, Mundo Deportiva, melder, at Rashford er højest på klubbens dagsorden denne sommer.

Sammen med Luka Jovic fra Eintracht Frankfurt og Antoine Griezmann fra Atlético Madrid nævnes ham som en af de spillere, der kan erstatte Suárez.

Den 21-årige Rashford har endnu ikke skrevet under på en forlængelse af kontrakten på Old Trafford.

Hans kontrakt med Manchester United udløber i sommeren 2020, og det er især dette forhold, som gør FC Barcelona interesserede i den engelske angriber.

Mediet berører dog ikke, at der findes en klausul i spillerens kontrakt, der gør, at hans kontrakt automatisk kan blive forlænget med ét år.

Ikke desto mindre minder det om en stort set umulig opgave for catalanerne at hente Rashford til klubben. Manchester United vil nemlig helst ikke af med en af deres stjernespillere.

Britiske spillere har traditionelt set også problemer i udlandet. Og det skulle efter sigende også være en anden forhindring i forhold til et eventuelt skifte.