Af Anders Lang Jensen
Ifølge en række særligt spanske kilder har den spanske angriber Alvaro Morata forhandlet en kontrakt på plads med PL-klubben Chelsea.
Den spanske angriber for kongeklubben i Real Madrid har længe været rygtet væk fra den spanske hovedstad efter at den unge angriber, ikke føler han får den spilletid han fortjener. Franske Karim Benzema står forrest i angriberkøen hos manager Zinedine Zidane.
Når der spares stjerner, er Morata klar, og det viste han i denne weekend, med den reservetrup Real Madrid smadrede bundproppen Granada med 4-0 og 2 mål fra Moratas fødder.
Det spanske medie Diario Gol melder nu om en hvis træthed af spilletiden for Morata, der ifølge avisen er enig med italienske Antonio Conte om en genforening i engelske Chelsea. De to arbejdede sammen i deres fortid hos italienske Juventus for sæsoner tilbage.
Avisen skriver, at Moratas agent har været i kontakt med adskillelige europæiske storklubber, men at den unge spanske spydspids har valgt den engelske topklub Chelsea som den kommende destination.
På Stamford Bridge ligner Diego Costa fortid, eftersom et skifte til Kina synes tæt på, og derfor jagter the blues en erstatning. Her ses Morata som den perfekte spiller til det job. De seneste dage har rygter også fortalt, at Moratas kæreste er begyndt at søge hus i London, og har allerede købt et hus.