Hver sæson er der spillere der overrasker, og spiller fantastisk i deres klub, og fortjener at komme til en større klub. Og da sommerens transfervindue nærmer sig, er det de spillere der bliver kigget nærmere på i denne artikel.
Af Mads Olsen
Flere spillere har overrasket i mindre ligaer eller klubber med både mål, assists og i det hele taget bare fremragende spil. De fortjener at spille i en større liga og klub. Derfor kommer her en liste på fem af de mest aktuelle spillere.
Islam Slimani
Den 27-årige Islam Slimani har imponeret for Sporting CL i den portugisiske Primeira Liga, med 27 mål i 33 kampe. Det gjorde ham til den anden mest scorende i ligaen. Derfor mener vi, at han fortjener at komme til en bedre klub i dette transfervindue. Slimani rygtes dog allerede til Leicester. Leicester skulle efter sigende være villige til at betale 25 millioner pund, for den algeriske angriber.
Riyad Mahrez
Den anden spiller på listen er endnu en algier, nemlig Riyad Mahrez. Mahrez blev den femte mest scorende i den engelske Premier League med 17 kasser i 34 kampe, og lagde oven i købet 11 assist. Mahrez blev derfor også kåret til årets spiller i Premier League, foran stjerne som Mesut Özil og Harry Kane. Derfor mener vi at Mahrez fortjener at komme til en større klub, selvom at Leicester vandt ligaen.
N’golo Kanté
Nummer 3 på listen er endnu en Leicester spiller, nemling N’golo Kanté. N’golo Kanté kom til Leicester sidste sommer, og har lige siden imponeret med umenneskelig udholdenhed, utallige bolderobringer og fremragende blik for spillet. Kanté var også en af grundene til Leicesters succes. Kanté er dog også rygtet til adskillige storklubber som Chelsea og Arsenal.
Arkadiusz Milik
Den krops stærke 22-årige polak har gennem flere sæsoner præsteret stabilt for Ajax, og har i denne sæson nettet 21 gange. Da Milik kun er 22 år gammel, har han en lovende karriere foran sig, og er derfor meget attraktiv for flere større klubber. Klubber som Roma, Bayern og Sevilla har vist interesse for polakken.
Breel Embolo
Den camerounske angriber Embolo er et kæmpe talent med sine blot 19-år. I denne sæson er det blevet til 10 mål i 27 kampe for Basel i Raiffeisen Super League. Han er en kynisk, driblestærk og kropsstærk angriber, der har en kæmpe karriere i vente. Det kræver bare at han skifter til en større klub inden alt for længe. Spurs skulle efter sigende være i forhandlinger med Basel og Embolo.