Real Madrid-stjernen, Cristiano Ronaldo, er ikke iblandt de 10 bedste europæiske angribere i de fem største ligaer i Europa i denne sæson. Det har en statistisk analyse, foretaget af sportstænketanken, CIES Football Observatory, fundet ud af.

(Photo by Denis Doyle/Getty Images)

Den 32-årige blev ellers kåret som verdens bedste spiller, da han for femte gang vandt den eftertragtede Ballon d’Or-pris i sidste uge. Han har fået tildelt prisen på trods af, at han ikke har været i nærheden af sit optimale niveau indtil videre i denne sæson.

CIES Football Observatory har foretaget en analyse, der kommer frem til, at Ronaldo befinder sig uden for de ti bedste angribere i verden. Manchester Citys Sergio Agüero topper listen, mens Bayern Münchens Robert Lewandowski kommer lige bagefter på en andenplads, og sidst på podiet finder vi Ciro Immobile fra Lazio.

-Ifølge vores algoritme, er Ronaldo den 12. bedste angriber i de fem største ligaer i denne sæson, og på andenpladsen efter Rodrigo Moreno, men foran Luis Suarez, fortæller Dr. Rafaee Poli fra sportstænketanken CIES Football Observatory til Business Insider.

Grunden til Ronaldos dårlige placering skyldes hans effektivitet, eller mangel på samme. Ronaldo har blot scoret fire mål i La Liga i denne sæson, men har forsøgt sig hele 57 gange. Han har også kun formået at skabe 19 chancer i 11 La Liga-kampe.

Sergio Aguero topped the list for strikers in Europe this seasonMohamed Salah is only the 10th best winger in Europe this season

Hvorfor er Salah kun nummer 10, når han har scoret 13 mål?

Mens Ronaldos fravær fra listen måske er forståeligt nok, undres flere Liverpool-fans dog over, at deres sensation i denne sæson, Mohamed Salah, kun er nummer 10 på listen over de bedste kantspillere.

Egypteren scorer gennemsnitligt et mål pr. 74. minut. I denne sæson har han scoret 13 gang og lagt op til tre mål i 16 optrædener. Alligevel lander han bag spillere som Leroy Sané (6 mål, 6 oplæg) og Marco Asensio (fire mål, tre oplæg).

Men det skyldes, at man som kantspiller ikke alene måles på sine evner til at skabe mål og målgivende afleveringer, men også succesraten for afleveringer i al almindelighed.

På grund af sin dårlige boldkontrol er Salahs succesrate blot på 76 procent. I gennemsnit mister han bolden tre gange hver kamp.