Alt for mange skud på mål går ikke danskerens vej. Her ærgrer han sig over endnu en brændt mulighed. Foto: Julian Finney/Getty Images

Alt for mange skud på mål går ikke danskerens vej. Her ærgrer han sig over endnu en brændt mulighed. Foto: Julian Finney/Getty Images

Christian Eriksen er ved at udvikle sig til en af de mest højtprofilerede spillere i Premier League. Men han mangler dog én vigtig evne. Han kan bare ikke omsætte sine skud til mål. 

Af Emil Plovgaard

Faktisk er den danske landsholdsspiller rekordindehaveren, når det kommer til, at omsætte skud til mål. For han har nemlig endnu sit første mål til gode i denne sæsons udgave af den engelske Premier League. Men alligevel har han fyret hele 24 skud af på mål.

Det gør ham til dén spiller i Premier League, der altså flest gange har forsøgt mod målet uden at få netmaskerne til at blafre.

 

Danskeren havde en succesfuld sidste sæson, hvor han scorede seks Premier League-mål, og sæsonen før den nåede han altså op på ti basser.

Hvad han ikke leverer på målfronten, leverer han til gengæld på, når det kommer til assists. Her er danskeren nemlig på en delt andenplads med tre assists. Kevin de Bruyne fra Manchester City er øverst på den liste med fire assists.

Hvis man tager de positive danske briller på, så har Christian Eriksen faktisk scoret i denne sæson i EFL-cuppen, da Tottenham vandt 5-0 mod Gillingham i september måned.

I skrivende stund befinder Tottenham sig i anden halvleg i udekampen mod Bournemouth, og det er altså endnu ikke lykkes danskeren at omsætte sine skud til mål.