Bayern München har de seneste mange sæsoner været det hold, der har domineret den tyske liga og i det hele taget Tyskland. De har vundet rub og stub; i pokalen og i ligaen, ligesom de også har haft ustoppelig succes i Champions League. 

AF KRISTIAN PARIS 

Bayern Münchens midtbanespiller Thiago Alcantara er i denne sæson trådt ud af skyggen på sine holdkammerater og  har udviklet sig til en af Bundesligaens fineste spillere.

I de seneste år har den spanske landsholdsspiller ikke helt formået at spille sig til en startsposition på Bayern holdet, og har måttet se sig selv bænket til fordel for større stjerne somer Arturo Vidal og Xabi Alonso.
Men i denne sæson har Thiago taget et skridt op ad stigen og har været en af nøglespillerne i den sydtyske klubs hjemlige succes i denne sæson. Specielt hans præcise afleveringer og imponerende tekniske evner har været guld værd for tyskerne.

 

Bayern Muenchen v 1. FSV Mainz 05 - Bundesliga

Den tidligere Barcelona playmaker har formået at lave seks mål i denne sæson og fem assists i sine 27 kampe.

Nu afslører statistikker så, at det er på andre parametre, at spanieren er de andre midtbanespillere overlegen.

Som central midtbanespiller bliver man nødt til at være i stand til at lave sikre og præcise afleveringer, læse spillet og ikke være bange for at gå ind i tacklinger. Alle de tre ting har Thiago gjort til perfektion i  denne sæson og mediet Squawkas statistikker beskriver spilleren som en ‘komplet midtbanespiller’.

Som 26-årig var det i den grad også tid til for Thiago at slå igennem i München efter adskillige frustrerende sæsoner på bænken. Han må dog sande, at denne sæson har været hans og nu kan han ikke andet end at se frem til en ny sæson efter ferien under manager Carlo Ancelotti, der netop, sammen med Thiago, har sikret sig mesterskabet i Tyskland.