Paris Saint-Germain eller bare PSG, som klubben også kaldes, har netop vundet det franske mesterskab og en af de væsentligste årsager til dette var mandskabets største stjerne og verdens dyreste fodboldspiller lige nu, Neymar. Flere kilder tæt på den inderste kreds i klubben fortæller om, at den brasilianske fodboldspiller bliver i klubben, selvom der har været rygter om, at fløjspilleren har været utilfreds med den opmærksomhed han har fået fra klubben. Det skriver det engelske medie Goal.com.

Klubben præsident, Nasser Al-Khelaifi slår fast, at Neymar med 100 procents sikkerhed bliver i klubben, men udtaler samtidig, at “der ikke findes noget, der er større end klubben – ingen spillere, inklusiv Neymay”.

Neymar

Foto: Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images

Neymar kom til PSG i sommers efter flere år i den catalanske storklub Barcelona, hvor han var en del af den altscorende trio, MSN, som udover Neymar indeholder verdens bedste fodboldspiller, Lionel Messi og den tidligere Liverpool-spiller Luis Suarez. Hans overgangssum var i omegenen af 1,5 milliarder kroner, og det er med afstand største sum penge, der nogensinde er betalt for en spiller i fodboldens verden.

PSGs træner i sidste sæson udtalte for cirkan en måned siden, at han var 2000 procent sikker på, at Neymar ville blive i klubben minimum en sæson – men den udtalelse har nu fået usikkerhed pga. interessen fra Real Madrid. Nu bakkes trænerens udtalelse dog op af præsidents udtalelse:

“Ingenting og ingen spillere er større end klubben – hverken trænere eller spillere. Klubben vil altid komme i første række, så hvis nogen ikke kan acceptere det er vi nødt til at skille os af dem med. Og sådan er det bare.”