Mesut Özils nuværende kontrakt løber til sommeren 2018, men hvis han skal blive i klubben i længere tid, bliver han nødt til at vide en ting.
Mesut Özil advarer om, at han er nødt til at vide en ting. Det slår Mirror Online fast. Efter sigende handler det om Wengers fremtid i klubben – en kontrakt, der har sin slutning til sommer.
Den tyske midtbanespiller har indrømmet, at det er den vigtigste ting i forhold til fremtidige kontraktforhandlinger.
Wenger har udtalt, at han ser tingene an, og ikke vil tage en forhastet beslutning. Men han har altså sine spilleres opbakning til at fortsætte i klubben.
28-årig Özil siger således i et interview med tyske Kicker:
“Jeg er meget, meget glad for Arsenal, og jeg har ladet klubben vide, at jeg er klar til at forlænge. Fansene ønsker også, at jeg bliver, og nu er det så op til klubben.”
Sky Sports-eksperten og den tidligere Arsenal-spiller, Thierry Henry, er dog ikke begejstret for Mesut Özil og Alexis Sanchez, som han mener holder klubben som gidsler i forhold til lønkrav.
Dét er Özil dog ikke meget for:
“Alle har en ret til at sige deres mening, men det interesserer ikke mig. Eks-spillere eller andre personer, som har en mening om tingene, aner ikke hvad der foregår mellem mig og klubben.”
Mesut Özil har spillet for Arsenal siden han kom til klubben i 2013 fra Real Madrid.